SNYD! eller?

Der bliver sagt og skrevet meget (rigtig meget) om snyd og manipulation med billeder. Der bliver også lavet masser af software, som gør det nemmere at bearbejde billeder, snyd eller ej, sådan er det bare.

Men der bliver også lavet software, som er en slags ekstra app til billedbehandlingsprogrammer som fx Photoshop. Det lyder måske selvmodsigende, at et topprofessionelt stykke software har brug for en ekstra app for at gøre nogle ting lettere… Tja…

Men ikke desto mindre har Google (igen igen) investeret i et udviklingsfirma, der har lavet NIK, en superlækker, lille softwarepakke, som bare gør mange ting meget nemmere, uden at skulle kombinere et hav af besværlige filtre og lag i Photoshop.

Hvis du arbejder med Photoshop eller Lightroom, og sommetider bøvler med at få et lækkert finish på dine billeder, så kan NIK måske gøre dit arbejde væsenligt nemmere. Farvejusteringer, kontraster, farveeffekter, sort/hvid konvertering, skarphed, hudredigering og meget andet.

Dette billede er et (forholdsvis) kedeligt billede fra Hald borgruin ved Viborg. Men efter en tur gennem NIK, ser det pludselig helt anderledes ud, og ikke helt så kedeligt længere 😉 Billedet er blot et enkelt skud fra en solopgangstur ved Hald Sø, som slet ikke gav de billeder, jeg havde håbet på. Og nu sad jeg alligevel og var ved at smide dem allesammen i skraldespanden, og så tænkte jeg, at dette her lige kunne få en ordenlig omgang NIK. Bare som et forsøg.

Jeg synes ikke det er snyd. Det gør meget af mit arbejde lettere, og i nogle tilfælde også bedre 😉

IMG_2109.JPG

Leave a reply

Please correct form

required*