Her er tricket!!!

Jeg har været så heldig, at “score” et par store, matslebne acrylplader. Det åbner jo mulighed for at lege med lidt anderledes ting, og DET kan vi jo godt lide 😉

Første leg med pladerne var med Henriette Kahlert som model, og det kom der bl.a. dette billede ud af:

I44A9439

Der er kun lys ind fra siderne, altså gennem de 2 plader. Jeg synes selv effekten blev ret spændende, så jeg besluttede mig for at lege med nogle andre ting også.

Denne gang lidt mindre, og med lidt mere “besværligt lys”, og et helt ustyrligt produkt, nemlig vand. At fotografere vandsprøjt kan være lidt af en udfordring, da man gerne vil fastfryse dråberne på billedet. Det blev klaret med 2 speedlights på 1/32 styrke – 1 stk. under pladen og den anden lidt skråt oppefra.

Det lyder jo ret simpelt! MEN – så kommer udfordringen med at få trykket på udløseren på det rigtige tidspunkt 😉 Hmmm…. ja – så skal der altså skydes igen, igen, igen og igen!!! 200 billeder tror jeg det blev til (og 3-4 liter vand fordelt ud på gulvet), før jeg havde nok (mente jeg).

Og jeg fandt da også et enkelt billede, som jeg havde lyst til at arbejde videre med hjemme. Da jeg så var så tæt på resultatet, som jeg mente jeg kunne komme, kunne jeg se at jeg havde været ALT for doven! Jeg havde ikke tørret op efter hvert skud, og alt vandet fra de foregående skud, efterlod en hel del striber på min acrylplade, som blev meget synlige på computeren :/ ØV-ØV-ØV!!!

plask

Det kan måske virke lidt nørde-agtigt, men jeg var temmelig træt af de vandstriber.

Men så fik jeg en mail fra et blog, jeg følger, med en gratis video, der viser redigeringen af et produktfoto. Og her blev der anvendt et median-filter til at rydde op i baggrunden. HAPS!!! Den tog jeg omgående til mig, og gik i gang! Der skulle en hel del lag til i Photoshop med forskellig styrke og opacitet, men efterhånden er jeg ved at være dér, hvor jeg gerne vil være med dette billede.

plask_2

Jeg tror forskellen er synlig for de fleste 😉

Nå ja – hvad var så TRICKET??? Jo – helt enkelt: LÆR AF DE BEDSTE! Søg på nettet, find de bedste inden for det felt, du gerne vil arbejde eller lege med, find deres videoer, blogs, websites, Facebook-sider, ALT hvad du kan suge til dig, og afprøv deres teknikker, såvel i optageteknik som i redigering.

I dette tilfælde var det Alex Koloskov på www.photigy.com, der hjalp mig. Han er en af de allerbedste produktfotografer (efter min mening), og han er altid god for et lille smil på læben, når man lytter til hans russiske accent. Prøv bare at høre ham, når han siger “background” 😉 Alex har også en kanal på YouTube, og en gruppe på Facebook.

Rigtig god fornøjelse 🙂

Leave a reply

Please correct form

required*