(Sommer)-hatten af for Laura :)

NU er sommeren på vej! Der er ingen tvivl! …. eller sådan var det i hvert fald i sidste uge. I dag kunne jeg faktisk godt blive lidt i tvivl 😉

Blomster, træer og marker – det hele springer ud nu! Og i sidste uge (mens det stadig var lidt varmt), havde jeg lavet en aftale med Laura Røn om, at vi skulle ud og lave billeder i en rapsmark. Laura har et fuldstændig fantastisk hår, og den kontrast var vi enige om, skulle udnyttes.

I44A5493

Kan vi ikke godt blive enige om, at en gul rapsmark klæder Laura rigtig godt?

Nå, men det var som sagt i sidste uge, og oven i købet i slutningen af sidste uge, så temperaturen faldt. Så vi blev enige om, at henlægge resten af vores shoot til mit lille studie. Det var sådan set ikke noget dårligt valg, for selvom jeg oprindelig havde fokus på Lauras hår, kom der også et sort/hvid billede ud af min efterfølgende redigering 🙂

Og SE nu lige her, nogle fantastiske fregner! I44A5558

Det er sådan noget, sort/hvid billeder bare KAN! Så pyt med rødt hår og gule rapsmarker 🙂

Laura er simpelthen fantastisk udtryksfuld, og bortset fra hendes konfirmationsportrætter, er dette hendes første gang foran kameraet! (Sommer)-hatten af for Laura 🙂

Leave a reply

Please correct form

required*