Helt ned på knæ!

I sidste uge var jeg i Le Mans til det årlige 24-timers racerløb! Turen var en gave fra min kæreste, som af uransagelige årsager mente, at jeg havde fortjent en uges ferie med en flok andre drengerøve 🙂

… og det var FANTASTISK! Intet mindre!

Selvfølgelig havde jeg også kameraet med, og fik et par tusinde billeder af racerbiler. Dem vil jeg spare Jer for 😉 Selv det lille udvalg, som jeg efterfølgende stolt viste frem derhjemme, vil jeg spare Jer for. Det er nok kun interessant, hvis man interesserer sig for racerløb! (Bare rolig – der er link til serien nederst i dette opslag 😉 )

Men lidt skal I da se her på bloggen, når jeg nu HAR været afsted.

Når man kommer som tilskuer til verdens største 1-dags arrangement (og det ER virkelig det største) med ca. en kvart million andre tilskuere, er det selvfølgelig begrænset, hvad man får adgang til. MEN vi kom allerede om tirsdagen, så vi kunne få det hele med! Og det gav også mulighed for at komme i pitten, uden alt for mange mennesker.
(Ikke-nørd-info: Pitten er dér, hvor bilerne får skiftet dæk og bliver repareret under et løb.)

Jeg kunne selvfølgelig have gjort som alle andre, og stillet op i kødranden med resten af de andre, men jeg valgte en anden vej for at få MIT billede! Kameraet var udstyret med en ultra-vidvinkel, så jeg kunne få en masse action under Toyota teamets test af pit-stop med tankning, dæk- og førerskifte. Men for at det ikke bare blev et møgkedeligt oversigtsbillede, tog jeg turen ned på knæ. Helt ned på knæ, og kravlede ind mellem de øvrige tilskuere.

Det gav lidt mere action, og det håber jeg I kan se 🙂

LeMans2014-19

 

Nå nej – I skal da heller ikke snydes for et billede af vinderbilen, taget under løbet, lige efter regnvejret om lørdagen. 😉LeMans2014-285

Og for alle racernørderne, er her hele serien af billeder: https://www.flickr.com/photos/clemens-foto/sets/72157645181073666/

Leave a reply

Please correct form

required*