Men der er intet så skønt som en Vuffelivov!

Alle hundeejere ved det: hunden er fantastisk! En trofast ven, som elsker sin familie grænseløst og ubetinget. Og så kan hunden være ualmindelig underholdende, men det kommer jeg tilbage til 😉

Via Facebook havde jeg fået til opgave at lave nogle portrætter, hvor bl.a. en hun skulle indgå. De unge mennesker ankom til studiet, og slap den lille bulldog-pige løs, så hun kunne se sig lidt omkring. Vi blev hurtigt gode venner, for Mathilde, som hun hedder, er meget nysgerrig og åben overfor fremmede. Og det fik jeg så sandelig at mærke. Der gik ikke længe før hun tog den ene fræsetur efter den anden rundt i studiet, for derefter at kaste sig rullende foran mine fødder, for at få en god nussetur mere.

Det tog næsten overhånd, for Mathilde var helt overgearet, og forsøgte at kravle ind bag min papirbaggrund. Dem, som kender mit lille studie ved, at der ikke er meget plads bag papiret, heller ikke for en lille bulldog 😉 Så vi fik hende ud igen, og beroliget så meget, at vi kunne gennemføre vores portrætskydning.

Men da alle var færdige, blev det for meget for Mathilde, og så tog hun lige en tur mere, og alle var ved at skvatte om af grin. Nå pyt! Papiret skal alligevel skiftes ud 😉

Men Mathilde skulle naturligvis også foreviges, og da jeg aldrig har fotograferet hunde før, var jeg lidt spændt, når hun ikke var i sin ejers arme. Men lidt hundeerfaring, forberedelse og god timing gav os et rigtig godt skud af denne lille charmetrold.

I44A9725

Det bliver forhåbentlig ikke sidste gang, jeg fotograferer kæledyr, og med så stor betydning de har for os mennesker, skal de selvfølgelig også foreviges.

Mathildes mor får et stort, dejligt print af sin lille prinsesse 😀

Leave a reply

Please correct form

required*