Kun for sjov!

I vores fotoklub prøver vi at udfordre hinanden med temaer, så vi (forhåbentlig) bliver bedre. Og nogle gange kommer der så nogle meget specielle temaer. Som fx for et par uger siden, hvor et af vores medlemmer havde fået den ide, at vi skulle lave filmplakater.

Det kunne måske lyde helt simpelt, men hvis man går ned til den lokale biograf, og ser nøje efter på plakaten, er der virkelig mange detaljer, som er med til at skabe en stemning, og som skal få folk til at købe biografbilletter.

Temaet var åbent på den måde, at vi selv måtte vælge en hvilken som helst eksisterende filmplakat, og så fortolke den på egen måde med de billeder, man selv kunne tage den pågældende klubaften, og dem der nu kunne findes på nettet. Jeg blev kontaktet af en af de piger, vi ofte har med som model i fotoklubben, og hun havde en gasmaske, vi kunne bruge.

Så langt så godt! Så skulle jeg “bare” finde en filmplakat med en gasmaske, hvilket også var lidt af en udfordring.

Men jeg fandt så frem til denne her, som jeg faktisk ikke ved om er en reel film.

 

Der manglede kun lige et par småting, såsom en eksplosion, en by, en militærhjelm, og sår’n. Piece of cake 😉

På vores aften i fotoklubben havde et af de andre medlemmer lovet mig at tage sin hjelm med. Han er nemlig medlem af hjemmeværnet, og så kunne jeg også vinge dén af!

Selve billedet af gasmaske, hjelm og model var næsten det letteste. 1 times tid, så var det i kassen, og så var det hjem til computeren.

Forsinket af et bryllup med rigtig mange billeder, kom jeg dog endelig i gang med at lege videre med min plakat. Jeg fandt en eksplosion, en by (som jeg dog ikke er helt tilfreds med), og endelig en kreativ fortolkning af filmens titel, så det ikke blev et plagiat.

“Område 7” syntes jeg relaterede til 7470, som er postnummeret i Karup, og der fra var det jo nærliggende, at lege lidt med Flyvestation Karup i filmens undertitel 😉

Som sagt er det KUN FOR SJOV!

 

Leave a reply

Please correct form

required*