Lækkerier til øregangene

Jeg er priviligeret! Som amatørfotograf (med tendens til at gøre lidt mere ud af det 😉 ), kan jeg tillade mig at lave lige præcis dét, jeg har lyst til, og sige “Nej tak”, hvis jeg ikke synes det er sjovt.

Heldigvis kommer der både sjove og givende opgaver, og når det er Lizette som er klar med en stribe nye, musikalske udspil, og gerne vil have min hjælp til at skabe et billedunivers til hendes store talent og fantastiske stemme, så er det ikke svært at sige JA!

Lizette har denne gang valgt, at holde sig til udgivelser via Youtube, og derigennem bygge en platform af følgere til at sprede kendskabet til hendes musik, så hun kan komme ud og spille.

En foto-session med Lizette er ikke bare hyggesnak fordi vi kender hinanden. Det fungerer faktisk rigtig godt 🙂 “Vi laver nogle gode billeder”, som fotografer ynder at sige, og Lizette er lige så krævende med sine billeder, som hun er med sin musik. Og det giver en fin udfordring med billederne – både før, under og efter selve optagelsen. 😉

Lizette på Youtube

Men billeder er ikke alt! Nyd nu Lizettes dejlige stemme og hendes store talent. Følg hendes Youtube-profil, og del gerne. På den måde får hun sin musik ud til flere, og jeg får forhåbentlig nogle flere opgaver for hende 😉

Leave a reply

Please correct form

required*