Koncert igen – YESSSSS!

Så er weekendens bryllup klaret, næsten 500 billeder er afleveret til brudeparret, og nu mangler jeg kun at lave de portrætter, som de beslutter sig for.

Det var en hård omgang, men parret, gæsterne, omgivelserne og festen var simpelthen fantastisk. Jeg håber jeg har fanget bare en smule af den stemning, der var i lørdags. En helt igennem dejlig dag. Hvis der var garanti for at alle bryllupsfotograferinger ville blive på denne måde, så ville jeg ikke tøve et sekund med at sige ja igen 😀

Den kommende weekend er der det traditionelle Karup Å Marked på Hesselund Camping med koncert ved Lars Lilholt. Lars og band har været i Karup så mange gange efterhånden, at det er helt utænkeligt uden.

I Karup taler man ikke så meget om Karup Å Marked. Man skal til “Lilholt”! Det er da en institution, der vil noget 😉

Men der er meget andet, end Lilholt på Karup Å Marked. Lions Club, som er arrangør, har efterhånden fået udbygget  med flere koncerter i løbet af dagen, og i år er et af mine yndlingsbands kommet på plakaten.8138963728_e4001e5165_o

Queen Machine leverer et helt fantastisk show med mange af de pragtfulde Queen sange, som vi allesammen kan synge med på. Forsangeren, Bjarke, leverer sangene med en overbevisende stemme, der kommer tættere på Freddie Mercury, end noget andet, jeg har hørt. Bandet bag præsterer en symfoni af vellyd, og man er simpelthen med i Queen universet i hvert eneste beat, og hver eneste tone!

Jeg har fotograferet Queen Machine nogle gange efterhånden, men jeg glæder mig endnu mere, end før. Denne gang er det jo lige i min “baghave” 🙂

Hvis du ikke selv har oplevet Queen Machine før, så har du chancen på lørdag i Karup. Det vil du ikke fortryde 😀

Leave a reply

Please correct form

required*