Tja… Det er jo ikke til at løbe fra det. Ting koster penge. Håndværk koster penge. Kunst koster penge. Og hvis du kan lide noget af det, jeg laver med mit kamera, og vil gøre dine elskede, din familie, dine venner eller dig selv ekstra glad med en gave, der VIRKELIG betyder noget, så vil jeg meget gerne lægge hele min sjæl i at hjælpe dig med det. Men det koster altså…
BRYLLUP:
Jeg laver en del bryllupper, og det er meget individuelt, hvad man ønsker. Så til dette formål vil der altid være en del samtale omkring opgaven, så brudeparret får det optimale ud af deres budget til en fotograf.
Mit fokus ved et bryllup er at indfange stemninger, så brudeparret får alle de smil, udbrud og små glædestårer hos gæsterne, som de normalt aldrig vil få at se. Jeg bevæger mig helst ubemærket blandt gæsterne, og træder kun til med instruktioner, når situation eller motiv kræver det, fx. ved portrætter og gruppebilleder.
Jeg løser med andre ord den opgave, der bliver stillet, men jeg forsøger altid at sætte mit eget, personlige præg på mine billeder. Derfor er prisen også altid individuel.
Der er dog et par grundpriser, som man kan skrive sig bag øret:
Bryllupsportrætter på selvvalgt lokation eller i mit studie,
12-15 billeder,
efterbehandlet i topkvalitet,
leveret digitalt:
DKK 6.500,-
Billedserie før vielsen i kirken,
samt under og efter vielsen,
ingen begrænsning på billedantal,
efterbehandlet,
leveret digitalt:
DKK 2.500,-
Billedserie ved bryllupsreception med gæster og diverse familieportrætter med brudeparret,
ingen begrænsning på billedantal,
efterbehandlet,
leveret digitalt:
DKK 2.500,-
Billedserie fra festen, hvor jeg følger taler, sange, gaver, fotograferer menuen, bordpynt, underholdning og dans frem til natmaden,
ingen begrænsning på billedantal,
efterbehandlet,
leveret digitalt:
DKK 4.500,-
Hele pakken med alt ovenstående: DKK 13.500,-
Hertil kommer transportomkostninger på DKK 4,-/km.
PASFOTO:
Pasfoto til buskort, kørekort, pas osv: DKK 95,- inkl. print med 8 stk. billeder.
PORTRÆT- og MODELFOTOGRAFERING:
Familieportrætter er meget populære og er altid en dejlig gave. Det kan være børn, konfirmander, familier, søskende, kærester og kæledyr. Der er ikke meget, der er smukkere på væggen, end dem man virkelig holder af.
En portrætserie på selvvalgt lokation eller i mit studie,
6-10 billeder,
efterbehandlet,
leveret digitalt.
DKK 800,- (+ evt. transport)
PRODUKT- og EVENTFOTOGRAFERING:
En af de virkelig spændende, men også meget krævende opgaver. Derfor afregnes som udgangspunkt på timebasis, der inkluderer forberedelse, opstilling, foto, efterbehandling og evt. mødeaktivitet. Alle billeder leveres digitalt i den påkrævede kvalitet i forhold til opgaven.
Pris pr. time: DKK 375,-
PRINT:
Film skal ses i biografen, og billeder skal ses på væggen! En flot udskrift på papir, træ, glas, lærred, eller hvad man nu synes er flot og spændende, er prikken over i’et, når man har et flot billede.
Der er utallige muligheder og størrelser, og jeg hjælper gerne med at finde det rigtige print i den rigtige størrelse til den rigtige pris.
Priseksempler:
20×30 cm på professionelt fotopapir: DKK 150,-
33×48 cm på professionelt fotopapir: DKK 250,-
Hvis man ønsker en anden ramme kan det naturligvis også lade sig gøre, og de malede trærammer på billedet er til samme pris.
Billedet til højre er fx et print på lærred i størrelsen 30×40 cm, opspændt på en blindramme, og sat i et svæveramme i hvidbejset fyrretræ. Prisen er DKK 495,- + forsendelse. Så har man et smukt resultat, som man kan glæde sig over i mange år.
Svæverammer fås i mange farver og tykkelser, bl.a. med guldkant.
Jeg hjælper gerne med råd og vejledning omkring valg af den perfekte løsning.