Lidt om fotografen

542578_10151469775583901_1892273308_n

Jeg er bosiddende i Karup i Midtjylland, men er oprindelig fra Sydfyn. Allerede som 5-årig stak mine forældre mig et lille Kodak boxkamera med filmkassette og blitzterning i hånden på mig. Utroligt nok, holdt det i mange år, og op gennem mine første skoleår, var det med på diverse udflugter. Senere fik jeg lov at arve min fars Exacta, som var et frygteligt, kompliceret apparat til en 12-årig. Men jeg fik da billeder med hjem, og interessen for at fotografere (på en lidt mere moderne måde) var vakt.

Heldigvis havde vores skole en fotointeresseret lærer, som fik oprettet fotolære som valgfag, og så tog det for alvor fart. Jeg kom i praktik på Fyns Amts Avis’ fotoafdeling, hvor Roland og hans drenge tog sig kærligt af mig. Jeg fik naturligvis taget en masse billeder, men også fremkaldt rigtig mange meter celluid og papir. Jeg følte næsten, jeg havde badet i fixér og eddikesyre, når jeg kom hjem. Men jeg elskede det!

Fotograferne på avisen hjalp mig efterfølgende med at købe mit første spejlrefleks, og tilhørende udstyr. Det blev et Pentax ME Super med diverse objektiver (28mm, 50mm, 135mm og en 600mm). Zoom var der ikke så meget af i slutningen af 70’erne. I hvert fald ikke inden for rækkevidde af en skoleelev på lommepenge  Mine forældre bakkede op om interessen, og forærede mig et komplet mørkekammer, så jeg kunne fremkalde mine mange s/h billeder selv.

Endelig arvede jeg en grotesk stor blitz fra en af pressefotograferne på avisen, med skulderhængt batteri og et ledetal på 60 (!!!). Med den kunne jeg oplyse en hel idrætshal, og brugte den til at fotografere sport i stor stil. Bl.a. også til det daværende 1. hold hos SfB i Svendborg, hvor jeg fik lov til at lave deres plakater. Så jeg tjente faktisk en lille skilling på det også, som kunne bruges til lidt ekstra udstyr.

Men så kom soldatertid og læretid, og jeg blev ikke fotograf. I takt med at jeg mistede tiden til at koncentrere mig om fotografiet, faldt interessen også, og for omkring 12 år siden, solgte jeg alt mit grej. Det var jo sådan set også ved at være outdatet alligevel, så skaden var ikke så stor, og de små, digitale kameraer blev hvermandseje.

Heldigvis har jeg dog haft nogle arbejdsgivere gennem årene, som har (mis)brugt min interesse for fotografering, så jeg har lavet masser af optagelser fra motorsport, festlige arrangementer og selvfølgelig et hav af produktfotos. De mest udfordrende var lamper til industriel- og kontorbelysning.

Nu har jeg igen en arbejdsgiver, som giver mig lov til at dyrke fotografering lidt mere, og er så småt ved at få udbygget udstyret til formålet. Ud over at jeg tager en del produktfotos, kan jeg heldigvis frit disponere over udstyret, og kan dyrke min egen interesse igen. Det nyder jeg selvfølgelig, og udnytter muligheden på det groveste , og efter en velkommen tilbagebetaling af efterlønnen har jeg kunnet investere i mit ønskekamera, og nogle fantastiske stykker glas plus diverse tilbehør.